INFO fra JUIF d. 16.04.21:
Generalforsamling: Vi er desværre nødt til at flytte vores generalforsamling igen. Den nye dato er mandag d. 7. juni. Vi håber, at vi denne aften må være mange sammen. Vi har flere, der går ud af bestyrelsen af forskellige årsager, og vi vil derfor opfordre alle, der går med en bestyrelsesdrøm i maven, om at komme denne aften. Hvis du har spørgsmål til arbejdet i bestyrelsen, så tag endelig fat i en af os.
Genåbning: Onsdag d. 21. april åbnes der for indendørs idræt for børn under 18 år. Der vil være et forsamlingsloft på 25 personer incl. en træner over 18 år.
Vi håber snart at få besked om, hvornår voksne må komme i gang indendørs.
EgeFitness: Alle medlemmer, der har været berørt af nuværende nedlukning, vil blive forlænget. Der vil blive sendt en mail rundt til jer.
Sommerfest: Vi må desværre aflyse Sommerfesten i år. Sandsynligheden for at vi må være 150 mennesker samlet midt i maj er jo desværre ikke særlig høj. Men så snart det er muligt, så afholder vi en fest, hvor vi kan mødes og hygge os sammen. Og husk også vores Jubilæums- og Gensynsfest d. 4. december.
De bedste hilsner fra JUIF
INFO fra JUIF d. 31.03.21:
Fodbold for seniorer og krolf er gået i gang med udendørssæsonen. Det er dejligt at vi må være lidt i gang igen 🌞
Vi glæder os til, at der bliver åbnet mere op i løbet af april og maj måned. Vi giver besked, så snart det sker, og så håber vi, at vi må få lov til at gå i gang med alle vores aktiviteter 🤞
Fra torsdag i næste uge og 4 uger frem deltager vi i Bevæg dig for livet – Floorball. Det handler om åben træning for kvinder, og det er udenfor. Se mere i følgende link: https://www.facebook.com/events/1161277857643652/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A%5b%7B%22mechanism%22%3A%22surface%22%2C%22surface%22%3A%22create_dialog%22%7D%5d%7D
Vi glæder os til at komme i gang og håber at se både nye og gamle til en hyggelig omgang floorball.
Aktive hilsner fra JUIF
INFO fra JUIF d. 01.03.21:
Så åbnes der op for udendørs træning fra i dag d. 01.03 – det er vi rigtig glade for!
Der må max være 25 til stede inklusiv træneren, og det gælder for både børn og voksne
Klubhuset vil være åbent, så man kan benytte faciliteterne der. Ifølge DGI er det dog kun for opbevaring og kortvarige ophold.
Vi håber, at der snart sker en yderligere åbning, så vi kan komme i gang i både hallen og i EgeFitness!
De bedste hilsner
Bestyrelsen i JUIF
🔴 Opdatering efter COVID-19 pressemøde d. 28.01.21 🔴
Kære alle.
Endnu engang er vi desværre nødt til at aflyse og udskyde aktiviteter grundet COVID-19 
Det betyder desværre at
Vores hal, skole samt EgeFitness fortsat er lukket - Indtil videre til og med den 28/2.
Medlemmer af EgeFitness vil få deres abonnement forlænget uden beregning.
🤝 Generalforsamlingen er rykket helt frem til den 26/4.
🤸🏻 Vores gymnastikopvisning 2021 er aflyst.
Vi har derfor besluttet at lave en fælles afslutning for gym-børn og forældre, når dette er muligt. Trænere og gym-børn får personligt besked herom.
Vi håber meget på, vi snart får lov at se jer igen
Mange hilsner
Bestyrelsen i JUIF
Info fra JUIF d. 13.01.21:
Kære alle
På baggrund af pressemødet i dag så er alle vores aktiviteter fortsat lukket til og med d. 7. februar 2021.
Det betyder, at vores hal/klubhus og skole/EgeFitness fortsat er låst af.
Vi ser meget frem til den dag, hvor vi kan mødes og være aktive sammen igen  
Mange hilsner fra bestyrelsen i JUIF
Info fra JUIF d. 29.12.20:
På baggrund af myndighedernes udmelding så skal alle indendørs idræts- og kulturanlæg fortsat holdes lukket til og med d. 17. januar 2021.
Det betyder, at vores hal/klubhus og skole/EgeFitness fortsat er låst af.
Vi håber, at der ikke går alt for længe, inden vi kan komme i gang igen.
Vi ønsker alle et godt og lykkebringende nytår, og vi glæder os til at se Jer i 2021.
De bedste hilsner fra bestyrelsen i JUIF
Faneplade fra GymDanmark
Torsdag d. 10. december kom KarenMarie Holst fra GymDanmark forbi med en faneplade. Vi skulle have haft den tidligere på året, men det blev aflyst på grund af Corona. Heldigvis nåede hun forbi, inden alt blev lukket ned igen. Fanepladen skal pryde vores fane i JUIF, og den ville vi gerne have vist frem til vores Jubilæumsfest. Det må vi vente med at gøre til lørdag d. 4. december 2021, hvor vi afholder vores Jubilæums- og Gensynsfest sammen med de øvrige foreninger og råd i byen.
Vi glæder os til at se jer i 2021.
I ønskes alle en Glædelig Jul samt et lykkebringende Nytår.
Mange hilsner fra bestyrelsen i JUIF

Info fra JUIF d. 15.12.20:
Myndighederne har lukket ned for al indendørs idræt i alle kommuner fra onsdag d. 16.12.20 kl. 16 og til og med søndag d. 3.1.21. Det betyder, at vores hal bliver låst af, og det samme er tilfældet for EgeFitness. Skolen bliver også låst af, da det er et kulturhus.
Vi er rigtig kede af dette, men vi håber selvfølgelig, at det er medvirkende til, at vi kan komme i gang igen så hurtigt som muligt i det nye år.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og vi glæder os til at se Jer i 2021
De bedste hilsner fra bestyrelsen i JUIF
Info fra JUIF - opdateret 7. november:
Vi har i JUIF et medlem, der er testet positiv for Covid-19. Vi har været i kontakt med Corona hotline, og de medlemmer, der har haft nær
kontakt til den smittede, er informeret.
Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst formand Jette Larsen på 20825617. Du kan også kontakte Corona hotline på 70200233.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i JUIF
Info om nye retningslinjer fra myndighederne og DGI/GymDanmark – opdateret 30. oktober:
Fra mandag d. 26.10.20 og foreløbig 4 uger frem (til og med d. 22.11.20) sænkes forsamlingsforbuddet til 10 personer.
Børn og unge til og med 21 år er dog undtaget fra dette forbud. Her må der fortsat være max 50 personer samlet. Dette gælder også for forældre/barn-hold.
På vores voksenhold må der max være 10 personer tilstede incl. træner/instruktør. Dette vil trænere og instruktører sørge for.
Senioridræt er aflyst til og med d. 22.11.20.
Fra torsdag d. 29.10.20 og til og med d. 02.01.21 skal mundbind bæres til og fra aktiviteter i hallen og i EgeFitness.
Mundbind skal også bæres ved ophold i klubhus og forhal. Mundbind skal ikke bæres under selve aktiviteten.
Forældre må gerne vente på deres børn i forhallen. Der skal bæres mundbind.
Frem til 02.01.21 bør alle sociale aktiviteter i forbindelse med idrætsaktiviteter aflyses. Dette gælder f.eks. fester og fællesspisning. Anbefalingen omfatter også sociale aktiviteter før og efter idrætsaktiviteten.
Ved eventuelle spørgsmål kontakt venligst formand i JUIF Jette Larsen på mobil 20825617 eller mail jettell21@gmail.com.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i JUIF
14.09.20
Kære alle
Efter grundige overvejelser har vi i JUIF´s bestyrelse taget den beslutning, at vi udskyder vores 100 års Jubilæums- og Gensynsfest.
Vi synes ikke, at vi kan forsvare at afholde et arrangement med 240 deltagere, sådan som situationen er med Covid-19 nu.
Vi er rigtig kede af dette, men vi håber at se Jer alle lørdag d. 4. december 2021.
De bedste hilsner fra JUIF
PROGRAM FOR VINTERSÆSONEN I JEGERUP 2020/2021
JUIF følger gældende retningslinjer fra Sundhedsmyndighederne i forbindelse med Covid-19. Rekvisitter vil blive rengjort efter hver aktivitet og her forventer vi, at både instruktører, børn og forældre hjælper til.
Alle hold starter op i uge 37. Badminton dog i uge 36.
Kontingentet betales på juif.dk senest d. 31.10.20. Herefter stiger prisen med 10 %.
Alle aktiviteter foregår i Egehuset i Jegerup.
Gymnastikopvisngen er d. 2. marts 2021.
BADMINTON
Igen i år tilbyder JUIF badminton. Der er mulighed for både single og double.
Som de foregående år foregår fordelingen af banerne efter først til mølle-princippet.
For at få en bane kontaktes Tina Andersen på tlf. 40268857.
Vi ser frem til en god ny sæson og håber på mange spillere.
Der er følgende tider:
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag om dagen.
Mandag, tirsdag og onsdag fra 17.30-19.00.
Mandag, tirsdag og onsdag fra 20.00-22.00.
FAR/MOR BARN GYMNASTIK 0 - 3 ÅR
Vi prøver i år kræfter med far / mor barn gymnastik det vil blive et hold med fokus på at træne motorikken på de små ved leg og sjove øvelser som gerne skulle ende med at vi har noget rigtig fint at vise frem til opvisningen i Jegerup.
Vi håber på at se en masse glade børn og forældre til hygge og leg.
Vi mødes tirsdage fra 16.30 – 17.15.
For mere info kan i kontakte Debbie på tlf 28903473 og Tina på tlf 40268857
KRUDTUGLER 3 – 6 ÅR
Hej alle små̊ krudtugler i alderen 3-6 år. Kom ned og have det sjovt med noget fælles aktivitet hvor man får sved på panden. Derefter finder vi redskaber frem til træning af kolbøtter, balance og begynder- spring.
Vi mødes mandage fra 16.30 – 17.15.
Vel mødt Nanna, Pernille og Jane tlf. 24980176 ved evt. spørgsmål.
SVEDIG MANDEHYGGE
Svedig mandehygge bliver et hold hvor vi skal mødes og have det sjovt imens vi sveder lidt. Der er ikke nogen fast agenda, så vi laver noget forskelligt hver gang, det kan være alt fra høvdingebold, floorball over til volleyball og fodtennis. Alfa og omega er at vi skal alle kunne være med og hygge os med det.
Håber at se mange af jer.
Vi træner mandage fra 19.00 – 20.00.
Hilsen René Moslund - for info kontakt på til 42429420
MOTION FOR KVINDER
Vi starter et hold op for kvinder, hvor vi vil prøve nogle forskellige aktiviteter fra gang til gang. Vi vil lave noget, hvor alle kan være med. Indholdet finder vi ud af sammen, og formålet er at få sig rørt, være social og have en hyggelig time sammen. Hvor gammel man er, er ikke så vigtigt. Det der tæller er, at du har lyst til at komme i gang med noget let motion.
Vi ses i hallen tirsdag d. 8. september kl. 19.00 – 20.00.
Ved spørgsmål kontakt mig venligst på 20825617. Vel mødt!
Aktive hilsner fra Jette Larsen
SENIORIDRÆT
Når du svinger ketsjeren efter en bold, går en rask tur i det grønne eller giver holdkammeraten en highfive efter en god træning, så styrker du ikke alene kun din fysik – du styrker også din hjerne.
Opstart mandag den 7. september kl 9.30 - kl. 11.30
Gymnastik for seniorer giver både gode grin og bekendtskaber, som rækker ud over idrætten. Man bestemmer selv niveau og tempo.
½ times gymnastik med træning af bevægelighed, styrke, balance og kondition
Stolemotion: Kan det også være
Træning af bevægelighed, styrke, balance og koordination så vi fortsat kan mestre hverdagens udfordringer. Vi har udgangspunkt på stole, men laver også stående og gående aktiviteter, ligesom vi bruger elastikker og andre småredskaber.
½ times gymnastik med træning af bevægelighed, styrke, balance
½ time med Floorball + ekstra gymnastik eller sjove lege der får pulsen op.
Eller vil du hellere spille kort.
½ time med kaffe og sang
- ½ time med bedstevolley
- dart
- boccia
- 2 timers sjov og hygge, vi glæder os til at se jer alle igen. Husk at tage din nabo med.
Trænere på holdet:
Asta (gymnastik), Margit (gymnastik), Ejner (floorball)
FLOORBALL FOR BØRN
Vi har et floorballhold for både piger og drenge. Vi arbejder med floorball på et plan hvor alle kan være med og hvor vi forsøger at udvikle de unge både fysisk, med stav og bold, samt mental træning i forhold til holdspil. Når der er mulighed for det, så tager vi også til stævne. Aldersgruppen ligger typisk mellem 8 og 15 år.
Så kom forbi og prøv at spille med.
Vi træner torsdage kl. 17.30 – 18.30.
Træner: Jens Lassen, tlf. 22441347
FLOORBALL MIX
Er du klar til en sjov gang floorball hvor der kommer sved på panden og hyggeligt samvær, så kom og prøv at være med. Vi spiller mix, så holdet er både for mænd og kvinder. Vi finder nogle turneringer vi kan deltage i, det er både 3- og 6-mands turneringer.
Vi træner hver torsdag fra kl. 19.30 – 20.30.
Træner Ivan tlf. 20 71 16 31
FLOORBALL FOR KVNDER
Floorball for kvinder er et motionshold for kvinder fra 18 år. Her er plads til alle, der har lyst til at få sved på panden og et godt grin. Hvis der er stemning og mulighed for det, så vil vi tage til nogle stævner. Jeg regner også med, at vi spiller nogle kampe mod de andre kvindehold i området. Man behøver ikke at deltage i stævnerne for at være med på holdet.
Vi ses i hallen torsdag d. 10. september kl. 18.30 – 19.30.
Ved spørgsmål kontakt mig venligst på 20825617. Glæder mig til at se Jer!
Aktive hilsner fra Jette Larsen
INDENDØRS FODBOLD
"Som sidste sæson vil der igen i år være mulighed for at spille indendørs motionsfodbold.
Det vil være et hold, hvor der er plads til alle unge som ældre. Alderen er fra 15 +
Formålet vil være motion og hyggeligt samvær.
Vi træner hver onsdag fra kl. 19.00 – 20.00.
Når foråret kommer fortsætter vi naturligvis ud på græsbanen."
Vh Dennis H. Paulsen 28 78 28 26
EGEFITNESS TILBYDER:
Motion for alle uanset alder (minimum 15 år).
Faciliteter for både rutinerede og begyndere.
Gode maskiner til styrke – og cardiotræning.
Fleksible åbningstider: 05.00 – 23.00.
SKRÆDDERSYET TRÆNING:
Vores uddannede instruktører glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig i gang med den træning, som passer netop til dig.
Du får en grundig introduktion og gennemgang af vores maskiner samt et personligt træningsprogram. Dette sikrer, at du får det optimale ud af din træning.
NÅR DU TRÆNER:
Træningstøj og indendørssko er påbudt.
Medbring håndklæde og vand.
Vi tilbyder både 3, 6 og 12 måneders abonnementer.
|